|
|
| Handelsbetingelser |
 |
|
 |
Generelt
Ethvert salg fra Maskinhandler Indkøbsringen Amba og indkøbsringens medlemmer i denne e-shop (herefter benævnt shop.mi.dk) er underlagt nærværende salgs- og leveringsbetingelser, medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale fra shop.mi.dk.
Ved bestilling forudsættes de til enhver tid gældende handelsbetingelser at være gennemlæst og accepteret.
Kunden skal behandle kodeordet (password) med største forsigtighed og ikke udlevere det til andre end dem, som har fået tilladelse til at bestille for kundens regning.
Se nærmere i profil
Fakturering og betaling
Al køb på shop.mi.dk faktureres til køber af det MI medlem, som køber har indgået e-handelsaftalen med. Købet er derfor underlagt dette MI medlems sædvanlige betalingsbetingelser.
Priser
Alle priser er i danske kroner (DKK) incl. 25% moms.
Eftersom leverandørernes priser konstant ændrer sig, vil priserne på hjemmesiden også kunne ændres uden varsel. Priserne kan desuden variere pga. særlige lanceringspriser, tilbud eller udsalg.
Alle priser er incl. forsendelsesomkostninger. Der er ingen ekspeditions- og leveringsgebyrer. Dog vil der for køb under kr. 1.000,- incl. moms totalt pr. gang blive opkrævet fragt på kr. 40,- + moms. Ved bestilling på over kr. 1.000,- er fragten inkluderet i prisen, også selv om ordren skulle blive leveret af flere gange.
Der tages forbehold for prisstigninger, force majeure, afgifts- og valutaændringer, udsolgte og udgåede varer og ikke-indkomne varer samt trykfejl. De viste priser i butikken er kun gældende i Danmark - det vil sige ikke til Grønland og Færøerne. Den ordrebekræftelse, der udsendes, er således en kopi af indkøbskurven og ikke vores accept på, at handlen gennemføres.
Levering og evt. beskadigelse under transport
Levering sker fra shop.mi.dk’s adresse eller direkte fra eksterne leverandørers adresser.
Varen bliver sendt med fragtmand eller Post Danmark. Varen vil blive ekspederet hurtigst muligt og normalt blive leveret indenfor 1-2 hverdage. Vi fremsender naturligvis alle varer hurtigst muligt, men vi kan ikke forhindre leveringssvigt, restordrer, udsolgte eller udgåede varer samt force majeure.
Begge parter er dog berettiget til at annullere aftalen, hvis forsinkelsen overskrider 20 dage.
Vi leverer til hvilken som helst ønsket adresse i Danmark undtaget Grønland og Færøerne. Ønskes varer afsendt til Grønland og Færøerne eller det øvrige udland, skal dette aftales separat i den enkelte MI forretning.
Er varen beskadiget under transporten, skal du nægte at modtage den. Er varen intakt, men fejlleveret skal du følge anvisningerne for "mangler" - eller er den fejlproduceret, skal du følge anvisningerne for "garanti".
Derfor har du ret til at bede fragtmand eller postbud vente, mens du åbner pakken. Vær særligt opmærksom på dette, hvis pakken tydeligvis har lidt overlast under fragten.
Kvittering for modtagelsen er det samme som at sige, at varen er i orden. Dette gælder også, hvis varer stilles i carport eller lignende. Er varen beskadiget, påføres kvitteringen ”modtagelse nægtet”. Postbudet/fragtmanden tager så pakken med igen. Herefter skal vi kontaktes. Leveres pakken uden at der kvitteres, kontrolleres den straks efterfølgende. Opdager du først skaden, efter du har åbnet pakken, skal du henvende dig hos den lokale fragtcentral, på det lokale postkontor, eller hos os. Bestilte varer kan ikke afhentes af kunden.
Garanti
På alle produkter ydes der 1 års garanti, der dækker fabrikations- og materialefejl. Skulle varen mod forventning gå i stykker under garantiperioden, ombyttes eller repareres denne vederlagsfrit hos os eller hos producenten, med mindre fejlen skyldes betjeningsfejl, modifikationer, manglende vedligeholdelse, slitage eller misbrug fra brugerens side. Produktet indleveres vederlagsfrit til den MI forretning, der er handlet med, sammen med en fakturakopi.
Vær opmærksom på, at garantien kun gælder selve varen.
Mangler
Køber skal straks ved leveringen foretage en undersøgelse af varerne.
Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber - straks efter manglen er opdaget – underrette den MI forretning, hvor handlen er foretaget, samt anføre hvori manglen består. Hvis køber ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.
Efter shop.mi.dk’s valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet eller omleveret indenfor rimelig tid. Sker dette ikke, er køber berettiget til at hæve aftalen.
Har køber ikke inden rimelig tid efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for sælger, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.
Misligholdelse
Ved købers misligholdelse under køb og betaling er sælger berettiget til at standse yderligere leveringer.
Ansvarsbegrænsning
Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab, andre følgeskader eller mangelsbeføjelser, som følge af forsinkelser i levering eller ved mangler ved det solgte.
For produktansvar er sælger alene ansvarlig i henhold til de bestemmelser i produktansvarsloven, der ikke kan fraviges ved aftale. Sælger fraskriver sig ansvar for produktskader på ethvert grundlag, herunder, enhver form for skade på husdyr, afgrøder, maskiner og lignende som følge af brug af en vare købt hos shop.mi.dk.
Køber er forpligtet til med det samme (uden ugrundet ophold) skriftligt at meddele sælger, hvis en købt vare har forvoldt skade eller hvis andre (tredjemand) påstår, at varen forvolder skade eller har risiko for at forvolde skade.
Lovvalg og værneting
Aftalen er underkastet dansk ret. Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres ved Sø- og Handelsretten i København. For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret.
Retur og fortrydelse
Der er 14 dages returret på vores produkter. Du kan uden forudgående henvendelse returnere varen til os inden for fristen. Varer der returneres til os, skal vi modtage i samme stand, som du modtog dem i – i originalemballage, så salgsværdien ikke mindskes. Det vil sige, at produktet ikke må være ridset eller have andre fejl og mangler. Varer, der har været i stald, på mark eller er brugt på husdyr, tages ikke retur.
Du skal returnere varerne til den MI forretning, der er handlet med.
Fortrolighed
Dine data opbevares sikkert og videregives ikke til trediepart.
Betingelser gældende fra 23. juni 2005.
|
|
 |
|
|
Information om levering
- Dag til dag levering på varer markeret med

- Levering i Danmark kr. 50,-
- GRATIS levering ved køb over kr. 1.000,-
- 30 dages fuld returret
|